ATEX-udstyr

Håndterminaler, tablets og smartphones til ATEX zone 1 og 2.

ATEX-udstyr

Består din virksomhed af områder, hvor der er risiko for, at væsketåger, gasser eller støv kan antændes og skabe en eksplosion, har EU certificeret området med en ATEX-zone. Vi forhandler eksplosionssikre robuste håndterminaler , smartphones og tablets til zone 1 og 2.

Vi tilbyder udstyr fra ECOM og BARTEC, som vi har mange års god erfaring med. Udstyret er baseret på de mest robuste og gennemtestede modeller fra velkendte mærker. Udstyret fås derfor med de samme enterprise features såsom hårdført og slidstærkt design, valg af stregkode- og RFID-scannere, lang batterilevetid, GPS, WiFi, 3G, bluetooth og kamera, samt forskellige tastaturvarianter og et stort udvalg af tilbehør.

PCSYS har en stor softwareafdeling, hvor vi udvikler skræddersyet software til udstyret, hvis I har behov for det. Inden I tager udstyret i brug, sørger vi for at jeres medarbejdere har mulighed for at få træning og efterfølgende en hotline, hvis der opstår spørgsmål.

I kan altid kontakte os med jeres behov, så vi kan rådgive jer til den bedste løsning.

Få rådgivning

Erik Sørensen er ekspert i ATEX udstyr.

icon-mail88 33 57 32

ATEX håndterminaler

Godkendte og robuste industrielle håndholdte computere med scanner til sikker og pålidelig stregkodescanning i potentielt farlige EX-klassificerede områder (eksplosiv atmosfære). Håndterminalerne gennemgår en grundig test, for at blive certificeret. De fås med en lang række af tilbehør, som f.eks. scannerhåndtag, EX-hovedtelefoner, ekstra batteri og oplader.

PCSYS leverer også skræddersyet software til håndterminalerne. Ring og fortæl om jeres behov, så vi sammen kan finde den bedste løsning.

ATEX smartphones

Det er nu muligt at nyde komforten og fleksibiliteten som en smartphone tilbyder, selvom man arbejder i en usikker zone. De eksplosionsbeskyttede smartphones er certificeret til ATEX Zone 1 og 2 og de kommer med alle de funktioner, der forventes af en smartphone.

Vi kommer gerne forbi med et udvalg af modeller, så I kan vurdere hvilken model der er mest optimal til jer. Det er naturligvis også muligt at få udviklet software til udstyret.

ATEX tablets

ATEX godkendte tablets til hårdføre industrielle miljøer. Tablets fra ECOM og BARTEC gør det muligt for mobile arbejdere at udføre deres opgaver i potentielt farlige EX-klassificerede områder (eksplosiv atmosfære). Tablets giver en god fleksibilitet til dine medarbejdere, og har god plads til information på den store skærm. Vi tilbyder også skræddersyet software til tablets.

Ring og hør mere om tablets til eksplossionssikre områder.