Leasing af hardware

By 29/05/2017Generelt, Hardware

Foretrækker du at betale din hardware-investering over en periode, frem for at lave en større engangsbetaling, kan det naturligvis godt lade sig gøre.

Vi finansierer vores leasingaftaler i samarbejde med GRENKE-leasing, som udarbejder kontrakter og aftaler. Du kan få finansieret det samlede hardware-projekt, inkl. opsætning og klargøring. Vi har udarbejdet et priseksempel her:

En virksomhed har behov for at købe 10 stk. robuste håndterminaler.

  • 100.000 kr. i hardware-indkøb (håndterminaler, ladere og tilbehør)
  • 20.000 kr. serviceaftaler (3 år)
  • 6.000 kr. opsætning og klargøring (IT-tekniker)

I alt: 126.000 kr. i hovedstol plus 750 kr. i leasingoprettelsesgebyr.

Ydelser og løbetid for leasingaftale til 126.000 kr.:

  • 743 kr./md ved 36 mdr.
  • 873 kr./md ved 48 mdr.
  • 357 kr./md ved 60 mdr.

Restværdien efter endt leasingaftale er 1.260 kr., og virksomheden kan herefter overtage hardwaren for dette beløb.

Oprettelse af leasingaftaler forudsætter altid en kreditgodkendelse.

Mulighed for rammeaftaler for leasing

En anden mulighed for leasingaftaler, er at tegne en rammeaftale. Det kan være praktisk for virksomheder, der har afsat et fast budget til hardwareindkøb, og ønsker en fast månedlig omkostning.

Kunden godkendes for kreditbeløb/hovedstol på rammeaftalen på eksempelvis 800.000 kr. Der kan så løbende købes udstyr og services på rammeaftalen. Eksempelvis købes der i februar udstyr til 50.000 kr., og i maj købes der for 275.000 kr.

Der vil ved hvert køb blive oprettet en underaftale med den aftalte løbetid og ydelse. Der betales ikke oprettelsesgebyr på rammeaftaler.

Alle prisereksempler er ekskl. moms.