Vandet løber ingen steder uden pallemærkning

Aqua d’or har 100% styr på pallemærkningen

Aqua d’or har 100% styr på pallemærkningen. Forsyningskæden bryder ned, hvis der er rod i stregkodemærkningen.

Aqua d’or sælger vand på flaske. De markedsfører egne produkter og private labels som skal pakkes hver for sig. Uden et professionelt mærkningssystem til paller, vil Aqua d’or ikke kunne samarbejde med de store grossister.

Når Aqua d’or leverer paller med vandflasker, skal palleetiketterne opfylde kravene fra dagligvarehandlen. Dagligvarehandlen stiller høje krav til standardisering af pallemærkningen. Dette gælder både placering af palleetiketten og stregkodeindhold som skal overholde GS1-128 standarden.

”Det koster op til 10.000 kr i bøde hos vores største kunder, hvis vi har mærket pallerne forkert. Det er meget dyrt, og nogle ”træls” penge at komme af med. Vi vil gerne højne niveauet af vores pallemærkning i fremtiden, så det gælder altså om at arbejde hen imod en professionel løsning som sikrer at antallet af fejl minimeres.” Udtaler Carsten Graversen, Operations Manager at AQUADOR Mineral Water A/S.

Se film om løsningen

Udfordring: Pallerne blev mærket manuelt. En truckfører hentede et pallemærke fra en stregkodeprinter og satte det på pallen. Når pallen bliver mærket manuelt, sidder den ikke eksakt samme sted. Det kunne betyde, at pallen ikke kunne varemodtages i det automatiske banesystem hos dagligvarehandlen.
Beskrivelse af løsning:
PCSYS har udviklet mærkningssystemet og anvender PCSYS Label Print Server til at styre processen. Printserveren kommunikerer med print and apply maskinerne, stregkodelæsere og banesystemet.

Løsninger leveret:
-Mærkningssystem
-PCSYS Label Print Server

Manuel mærkning vs. automatisk mærkning

Før Aqua d’or fik det nye mærkningssystem, blev pallerne mærket manuelt. En truckfører hentede et pallemærke fra en stregkodeprinter og satte det på pallen. Når pallen bliver mærket manuelt, sidder den ikke eksakt samme sted. Det kunne betyde at pallen ikke kunne varemodtages i det automatiske banesystem hos dagligvarehandlen.

Den manuelle mærkning har desuden den ulempe, at man ved en fejl kan komme til at mærke en palle forkert. Med det nye system bliver mærkningsprocessen effektiv. Nu kan pallerne frit mikses fra de 3 produktionslinjer uden at der sker fejl, idet stregkoden fra moderpallen skannes og lagres i hukommelsen til senere brug.

Private label er salg af produkter under andre mærkevarenavne. Disse produkter skal mærkes og emballeres for sig selv. Når pallerne er folieret påsættes 2 palleetiketter med en print and apply maskine. Printserver modtager automatisk varestamdata fra Microsoft Dynamics C5. Printserveren håndterer opsætning og vedligehold af palleetiketter, overførsel af design og en vigtig log, som dokumenterer hvilke palleetiketter der er produceret. Loggen fortæller hvilke varer der er mærket, og hvornår pallen forlod pakkesystemet. Ud fra SSCC nummeret kan Aqua d’or dokumentere forsendelsen over for kunder og myndigheder.

PCSYS har udviklet mærkningssystemet og anvender PCSYS Printserver til at styre processen. Printserveren kommunikerer med print and apply maskinerne, stregkodelæsere og banesystemet.

”I nærmeste fremtid skal PCSYS opsætte TV-skærme, så medarbejder kan se hvilke varetyper der bliver kørt igennem pakkeanlægget. Skærmen vil vise billeder af produkterne. Dette giver en fysisk fornemmelse for hvad der sker i systemet og hvor langt vi er i pakkeprocessen” afslutter Carsten Graversen.